| Term Paper Title |
Martha Christensen |
| # of Words |
2700 |
| # of Pages (250 words per page double spaced) |
10.8 |
Martha Christensen
Martha Christensen
Om forfatteren og forfatterskabet
I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da
hendes mÂde at se tingende p fascinerer mig. Jeg har lÊst nÊsten alle
af hendes b¯ger, s jeg har derved dannet mig et klart indtryk af
hende, som person, men sandelig ogs som forfatter.
"Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan tÊnke sig"(1), siger
Martha Christensen (f¯dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden
avissamtale ytrer hun: "Jeg er tit s usikker, en sag har jo flere
sider."(2) Journalisten tilf¯jer om den interviewede, at "hun siger
alting meget stille - og med meget lange pauser."(3)
Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende
menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er
af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i
sine b¯ger. Hun f¯ler, at hun h¯rer til i den almindelige hverdag,
hvor ogs hendes roman- og novellepersoner befinder sig.
"Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke
og de rige",(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det
hendes
overbevisning, at jo h¯jere man kommer op i samfundslagene, jo mere
skjules eller bortforklares de f¯lelser og problemer mennersker har.
De personer, som virkelig er trÊngt, ogs socialt, viser tydeligst,
hvad de tÊnker og f¯ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen sÂ
ofte anonyme sm hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, lÂst fast
eller trÊngt op i en krog. Deres handlemÂde kan have bragt dem i den
pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs vÊre omgivelserne, der
overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse
mennesker.
Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det vÊre
familien, bekendtskabskredsen, arbejdsfÊllerne, boligkvarteret, men
det kan ogs vÊre skolen, socialkontoret, b¯rne- eller ungdomshjemmet.
Mange af Martha Christensens b¯ger foregÂr p institutioner og handler
om systemet og den enkelte - ofte under systemets pres.
Hos Martha Christensen er der et tÊt samspil mellem den enkeltes og
omgivelsernes adfÊrd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig
pÂvirkning, der danner et skÊbnem¯nster. "Det psykiske drama er for
mig selve den gnist, der g¯r romanen til en roman"(5), udtaler hun i
endnu et interview, i en avisartikel.
I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s let at placere. De
bedste hensigter kan have skÊbnesvangerer f¯lger. Det er f.ex.
tilfÊldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den
midelaldrende socialrÂdgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl¯d og
eftergivende. Ogs overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne
udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s Daniels tilvÊrelse
gÂr i opl¯sning. SocialrÂdgiveren ender med i desperation at lade sig
dirigere af sin hÊvntrang - andre kommer ham i fork¯bet p det
makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den
handlingsladede, spÊndende bog rejser faktisk sp¯rgsmÂlet, om
venlighed og forstÂelse kan vÊre udtryk for holdningsl¯shed og pladder
humanisme. Har godheden rimelige grÊnser ?
Mennesker g¯r tit hinanden ondt uden at ville det. "SÂ mange har sÂ
svÊrt ved at omgÂs hinanden, bruge hinanden"(6), konstaterer hun i et
interview. Hun viser gang p gang, at vi har svÊrt ved at overskue de
situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. TilvÊrelsen
er en kompliceret sag. SÂdan tÊnker hovedpersonen i hendes debutroman,
VÊr god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p sit hidtidige liv:
"Alle disse trÂde man knyttede i flÊng. Ingen kunne ane, hvornÂr og
med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets hÂrde vilkÂr at
man var afmÊgtig over for det, man satte igang."
Martha Christensen er vokset op p landet, hendes far var smed i
landsbyen Holsted. Hun tÊnkte p at blive lÊrer eller biblioti...Read entire document
|
|
|
