Digital Term Papers Help   Sign Up   Login
 
Search for :

Term Paper Categories

Martha Christensen

Term Paper Title Martha Christensen
# of Words 2700
# of Pages (250 words per page double spaced) 10.8

Martha Christensen

                          Martha Christensen

                  Om forfatteren og forfatterskabet

I min dansk opgave, har jeg  valgt  at skrive om Martha Christensen da
hendes mÂde at se tingende p fascinerer mig. Jeg har lÊst nÊsten alle
af hendes b¯ger, s jeg  har  derved  dannet  mig  et klart indtryk af
hende, som person, men sandelig ogs som forfatter.

"Jeg er noget af det mindst  offentlige,  man kan tÊnke sig"(1), siger
Martha Christensen (f¯dt 1926) om sig selv  i et interview. I en anden
avissamtale ytrer hun: "Jeg er  tit  s  usikker,  en sag har jo flere
sider."(2) Journalisten tilf¯jer om  den  interviewede,  at "hun siger
alting meget stille - og med meget lange pauser."(3)
  Martha  Christensen  er   virkelig   et  beskedent,  selvudslettende
menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er
af en stille eksistens, som de fleste af de  mennesker  hun skildrer i
sine b¯ger. Hun f¯ler, at  hun  h¯rer  til  i den almindelige hverdag,
hvor ogs hendes roman- og novellepersoner befinder sig.
  "Der er nok af andre forfattere til  at skrive om de unge, de smukke
og  de  rige",(4)   mener   Martha   Christensen.   Samtidig   er  det
hendes
overbevisning, at jo h¯jere man  kommer  op  i samfundslagene, jo mere
skjules eller bortforklares de f¯lelser og problemer mennersker har.
  De personer, som virkelig er  trÊngt, ogs socialt, viser tydeligst,
hvad de tÊnker og f¯ler.  Bl.a.  derfor skildrer Martha Christensen sÂ
ofte anonyme  sm hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, lÂst fast
eller trÊngt op i en krog. Deres  handlemÂde  kan have bragt dem i den
pinagtige situation. Men det kan  sandelig ogs vÊre omgivelserne, der
overser,  isolerer,  fejlbehandler  eller  ligefrem  mishandler  disse
mennesker.
  Omgivelserne er et vidt begreb. Hos  Martha Christensen kan det vÊre
familien, bekendtskabskredsen,  arbejdsfÊllerne,  boligkvarteret,  men
det kan ogs vÊre skolen, socialkontoret, b¯rne- eller ungdomshjemmet.
Mange af Martha Christensens b¯ger foregÂr p institutioner og handler
om systemet og den enkelte - ofte under systemets pres.
  Hos Martha Christensen er der et  tÊt samspil mellem den enkeltes og
omgivelsernes adfÊrd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig
pÂvirkning, der danner et  skÊbnem¯nster.  "Det  psykiske drama er for
mig selve den gnist, der g¯r  romanen  til en roman"(5), udtaler hun i
endnu et interview, i en avisartikel.
  I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s let at placere. De
bedste  hensigter  kan  have  skÊbnesvangerer  f¯lger.  Det  er  f.ex.
tilfÊldet  i  romanen  Manden   som   ville   ingen  ondt,  1989.  Den
midelaldrende socialrÂdgiver Daniel, romanens  hovedperson, er bl¯d og
eftergivende.  Ogs  overfor  sin  afstumpede  klient,  Joakim.  Denne
udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s Daniels tilvÊrelse
gÂr i opl¯sning. SocialrÂdgiveren ender med  i desperation at lade sig
dirigere af sin  hÊvntrang  -  andre  kommer  ham  i  fork¯bet  p det
makabre punkt. Daniel handler  her  stik  imod  sine egne idealer. Den
handlingsladede,  spÊndende  bog   rejser   faktisk   sp¯rgsmÂlet,  om
venlighed og forstÂelse kan vÊre udtryk for holdningsl¯shed og pladder
humanisme. Har godheden rimelige grÊnser ?
  Mennesker g¯r tit hinanden ondt uden at  ville det. "SÂ mange har sÂ
svÊrt ved at omgÂs hinanden, bruge  hinanden"(6), konstaterer hun i et
interview. Hun viser gang p gang, at  vi har svÊrt ved at overskue de
situationer, vi havner i, med  eller  uden vor gode vilje. TilvÊrelsen
er en kompliceret sag. SÂdan tÊnker hovedpersonen i hendes debutroman,
VÊr god ved Remond, 1962,  ved  at  se  tilbage  p sit hidtidige liv:
"Alle disse trÂde man knyttede  i  flÊng.  Ingen kunne ane, hvornÂr og
med hvilken smerte de ville  brydes.  Det  var livets hÂrde vilkÂr  at
man var afmÊgtig over for det, man satte igang."



Martha Christensen er vokset  op  p  landet,  hendes  far  var smed i
landsbyen Holsted. Hun tÊnkte p at blive lÊrer eller biblioti...

Read entire document